Velkommen til NOX Network


Velkommen til NOX Network, Danmarks ældste nattelivs netværk af selvstændige steder, der har til formål at sparre, understøtte og styrke det samlede netværk, og som altid kigger ind i fremtiden med udvikling for øje.

I dag har vi i 29 steder fordelt på 18 byer i Jylland samt på Fyn, og der er stadig plads til nye professionelle medlemmer,  der som os har en udstråling og indstilling til hverdagen og vores netværk som er stærk, fremadskuende, bidragende og positiv.

Lidt historie om netværket, så startede Crazy Daisy i 1992 som en kæde, der hurtigt voksede til 15 steder på 5 år. Fra 1997 - 2004 var bl.a. Crazy Daisy og Buddy Holly kun et fælles navn og udtryk for et spredt samarbejde der voksede til knap 50 individuelle steder.
 
Større krav om udvikling og altid at være 100 % professionelle, kreative og innovative betød en gentænkning af hele den frivillige organisation! Nye tider krævede nye metoder!! Derfor valgte ALLE steder efter 7 års decentral styring i efteråret 2004 at gå sammen i et fælles samarbejde, NOX Network.
 
Formålet med samarbejdet var at styrke fællesskabet, og skabe et unik samarbejdende netværk med central styring på væsentlige hovedområder.
 
I november 2019 valgte 18 ud af dengang 40 eksisterende NOX steder at sælge deres forretninger og udtræde af netværket. Det efterlod NOX tilbage med 22 steder i Danmark, et skarpt fokus på udviklingen af NOX, og med en strategi om at finde nye, stærke og professionelle samarbejdspartnere. Siden hen er netværket vokset til 29 steder, og vi kigger fortsat efter, at få nye engagerede selvstændige erhvervsdrivende med, der har lyst til at lægge energi i at sikre udviklingen.
 
I NOX Network samarbejdes på kryds & tværs med fokus på bl.a. strategisk kompetence udvikling af vores medarbejdere, stærke leverandøraftaler, politisk indflydelse i branchen, markedsføring & events, NOX care (ansvarlighedsprogram) og generel vidensdeling/sparring.
 
I praksis betyder det, at flere tiltag indenfor disse områder besluttes centralt, samtidig med at der på stederne er rum til den lokale fleksibilitet, hvor det er nødvendigt. Som samarbejdspartner i NOX Network kan man være sikker på, at aftaler vil blive implementeret og efterlevet, 'vi sætter nemlig en dyd i ordentlighed'!
 
Skulle der være yderligere spørgsmål vedrørende NOX Network, kunne netværket måske være noget for jer, eller er I vores nye samarbejdspartner, så er I meget velkommen til at kontakte os.

NOX Network
Strong United - Night and Day
 
Nicolaj Gyldenberg
Direktør
Mobil: 21 68 11 91
Mail: ngyldenberg@noxnetwork.dk
NOX Network ApS  |   Friis Hansens Vej 5  |   7100  Vejle  |   7586 3750   |   ngyldenberg@noxnetwork.dk